Det gamle teglværk
Tversted Teglværk blev opført i 1889-90 af gårdejer Julius Grønbech, der også var murermester.
Han byggede flere huse i Tversted – blandt andet sin egen gård, Teglgaarden, der stadig ligger ved Tannisbugtvej.
Det gamle teglværk
Tversted Teglværk blev opført i 1889-90 af gårdejer Julius Grønbech, der også var murermester.
Han byggede flere huse i Tversted – blandt andet sin egen gård, Teglgaarden, der stadig ligger ved Tannisbugtvej.
Det gamle teglværk
Tversted Teglværk blev opført i 1889-90 af gårdejer Julius Grønbech, der også var murermester.
Han byggede flere huse i Tversted – blandt andet sin egen gård, Teglgaarden, der stadig ligger ved Tannisbugtvej.
Klik for større billede
Ådalen havde både ler og energi
Tversted Å-dal var ideel til teglværksdrift, da der var tilstrækkeligt af landets fineste ler og ved opstemning af åen kunne et
stort vandhjul levere energi til at drive maskineriet i teglværket.
Ådalen havde både ler og energi
Tversted Ådal var ideelt til et teglværk. Her kunne man grave noget af landets fineste ler, og mosen kunne levere tørv til brændingen. Ved opstemning kunne åen drive en vandmølle, og levere energi til det maskineri, der æltede leret og formede mursten.
De rå, våde mursten lufttørrede i store, åbne tørrelader, inden de blev brændt i en stor, tørvefyret ovn. Under brændingen, der kunne vare op til flere uger, blev porten til ovnen muret til. Ovnen måtte køle af i nogle dage, inden man kunne bryde portåbningen op og se, hvor vellykket brændingen havde været.
Brændingens kvalitet var afgørende
Brændingen blev forestået af en teglbrænder, og teglværket var afhængigt af, at han gjorde sit arbejde godt. De færdige mursten blev sorteret i tre kvaliteter: hårdtbrændte, helbrændte og halvbrændte. De halvbrændte mursten var de ringeste og kunne kun bruges til indre mure. Derfor kunne de ikke sælges lige så dyrt som de hårdt- og helbrændte.
Ud over teglbrænderen beskæftigede teglværket ca. 3 mand foruden en række tørvegravere, som hentede tørv i mosen. Det var hårdt, fysisk arbejde med lange arbejdsdage, og det var ikke særligt godt lønnet.
Baseret på Kjeld Larsens artikel om Tversted Teglværk fra ”Fra egnens fortid” udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn
Teglværket lukkede i 1931
Julius Grønbech døde i 1916, og hans kone Marie drev teglværket frem til 1931, hvor det lukkede og siden forfaldt. I dag ses kun nogle fundamenter fra teglværket ved Tversted Å. Men hvis du støder på en teglsten, hvor navnet Tversted Teglværk er brændt ind, kommer den herfra.
Hør mere om …………..
Masser af oplevelser venter
Klik på oplevelsen for at læse mere