Hedemosen
At leve i en hedemose stiller helt specielle krav til både planter, smådyr og fugle
Hedemosen
At leve i en hedemose stiller helt specielle krav til både planter, smådyr og fugle
Klik for større billede
Hedemosen
Ved det sydøstlige hjørne af det fredede område ved Flodbæk og Vesterklit ligger et område karakteriseret som hedemose. Her er jorden tørveholdig – og derfor til tider meget fugtig, afbrudt af lave sandklitter, som sandsynligvis er dannet ved sandflugt.
Et rigt og afvekslende planteliv
Jordbunden under tørvelagene er også sandet. Blandingen af de tørre sandklitter og den fugtige tørvebund giver et meget rigt og afvekslende planteliv. Her vokser et meget stort antal plantearter, og mange af planterne er klassificeret som sjældne eller halvsjældne.
Blandt de sjældne planter på hedemosen ved Tversted er
Kødfarvet Gøgeurt
Orkidearten Kødfarvet Gøgeurt, der har purpurfarvede blomster.
Klokkeensian
Planten bærer blå, klokkeformede og opadvendte blomster
Mosetroldurt
En lille, halvsjælden blomst, med takkede, opdelte blade og lyserøde blomster
Klokkelyng
Klokkelyng er ret udbredt i området. De er lave buske med 5-10 lyserøde, krukkeformede blomster for enden af grenene. Tidligere blev klokkelyng også kaldet ”kopatter”.
Kragefod
En anden udbredt plante er Kragefod, som bliver op til en halv meter høj. Bladene er takkede og de rødbrune blomster minder lidt om en dobbelt femtakket stjerne.
Kødædende planter
Blandt de over 200 registrerede plantearter på hedemosen kan du også finde de halvsjældne insekt-ædende Vibefedt, Liden Soldug og Rundbladet Soldug.
Vibefedt
Vibefedt er en kødædende plante i blærerod-familien. Den vokser på fugtig bund, f.eks. enge og moser.
Rundbladet Soldug
Rundbladet Soldug er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoser
Liden Soldug
Liden Soldug kendes let fra Rundbladet Soldug på den æg-dråbeformede bladfacon og blade der kun er ca. 1 cm. lange.
Fredede planter må aldrig graves op eller plukkes
Det gælder eksempelvis alle arter af orkideer. Det er skadeligt for biodiversiteten at fjerne planter fra deres naturlige levesteder.
Blomsterne skal have lov til at stå til glæde for både naturen og alle os, der besøger den. Vis derfor hensyn – et billede holder længere.
Hør mere om …………..
Ved Hedemosen finder du et af vores udvalgte tankesteder.
Her kan du sidde og nyde den helt specielle stemning og ro området tilbyder
Masser af oplevelser venter
Klik på oplevelsen for at læse mere