Fælleden

Her lå Tversted Fælled. Et fællesareal, hvor egnens beboere frit kunne hente lyngtørv og ler til vedligeholdelse af bygninger. Senere blev fælleden i en periode også brugt til losseplads.
I begyndelsen af 1970’erne blev området planeret og dækket af jord, hvorefter her er plantet skov og lavet en græsdækket lysning. Træerne i Fælleden Plantage er en blanding af mange arter: ædelgran, skovfyr, bøg, eg, birk, røn og enkelte ahorn- og lærketræer.

Fælleden

Her lå Tversted Fælled. Et fællesareal, hvor egnens beboere frit kunne hente lyngtørv og ler til vedligeholdelse af bygninger. Senere blev fælleden i en periode også brugt til losseplads.
I begyndelsen af 1970’erne blev området planeret og dækket af jord, hvorefter her er plantet skov og lavet en græsdækket lysning. Træerne i Fælleden Plantage er en blanding af mange arter: ædelgran, skovfyr, bøg, eg, birk, røn og enkelte ahorn- og lærketræer.

Tversted Fattighus

Ved Tversted Fælled lå også et fattighus – eller ”hospital”, som det blev kaldt. Her boede fattige, invalide og gamle, som ikke kunne forsørge sig selv eller deres børn. Nogle havde måske en lille indtægt fra håndarbejde, men havde ikke et sted at bo. Ellers levede fattighusets beboere af ”almisser” fra sognets fattigkasse. Det var sognerådet, som stillede huset til rådighed og stod for dets vedligeholdelse. Og det var også sognerådet, der bestemte, hvor meget man kunne få i almisse.

Fattighuset er i dag – i renoveret stand – klubhus for BTI, Bindslev Tversted Idrætsforening.

Fra fattighuse til fattiggårde

Fattighuse var kun for sognets egne fattige. Beboerne skulle ikke yde noget til gengæld for at bo i fattighusene, men til gengæld var bygningerne ofte både usle og dårligt vedligeholdt. Fattighusene var forløberen til fattiggårdene, som blev oprettet i Danmark fra 1840 og frem. Fattiggårdene var større arbejds- og forsørgelsesanstalter og samlede borgere fra flere sogne. På fattiggårdene skulle de fattige arbejde for at få kost og logi.