FILM
Naturring Tversted
Film
Naturring Tversted
UNIK NATUR MED SJÆLDNE, BESKYTTEDE ARTER
Naturring Tversted er en 24 kilometer lang vandrerute omkring Tversted. Ruten byder på meget afvekslende, unik og varieret natur af både national og international betydning. Du går gennem fem fredede områder, der beskyttes og plejes for at sikre biodiversitet. Fra vest til øst er det fredningerne Uggerby Klitplantage, Uggerby Å’s udløb, Tversted Å, Tversteds Grønne Front og Vesterklit. Meget af området er så værdifuldt på internationalt plan, at det er beskyttet gennem EU som Natura 2000 område. I alt er 332 hektar beskyttet – det er et areal, der er større end 460 fodboldbaner.
Området rummer et væld af sjældne og spændende arter. Den dominerende naturtype, ”grønsværklit”, er utrolig artsrig pga. det næringsfattige, kalkrige sand. Dele af ruten følger Nordsøstien, Vestkystruten og Rideruten i Nordvestvendsyssel. Kun en ganske lille del er på grusvej og asfalt.