Skudehandel
med Norge
Fra middelalderen og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet drev man skudehandel med Norge langs den nordjyske kyst. Varerne blev fragtet med mindre sejlskibe – skuder – der kunne sejle tæt ind til kysten. Der var ikke egentlige havneanlæg, men naturlige havne og simple anløbspladser.
Skudehandel
med Norge
Fra middelalderen og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet drev man skudehandel med Norge langs den nordjyske kyst. Varerne blev fragtet med mindre sejlskibe – skuder – der kunne sejle tæt ind til kysten. Der var ikke egentlige havneanlæg, men naturlige havne og simple anløbspladser.
Landbrug, fiskeri og skudehandel
I Tversted drev man skudehandel fra 1600-tallet, og det var en vigtig del af områdets økonomiske udvikling. De lokale gårdejere levede ofte af en blanding af landbrug, fiskeri og skudehandel og bjærgning. Flere af gårdene langs kysten havde store lader til varerne fra skudehandlen.
Tætte relationer hen over Skagerrak
Skudehandelen på tværs af Skagerrak skabte tætte relationer mellem Nordjylland og Norge. Handelen fortsatte også efter Norges løsrivelse fra Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Fra Norge købte man træ, jern og tørfisk. Nordmændene købte landbrugsprodukter, smør og korn, og salt fra Danmark.
Tversted sidste skudehandler
Den sidste skudehandler i Tversted var kroejer, købmand og strandfoged Jens Lassen Nielsen. Da hans skib, Ellen, forliste måtte han opgive skudehandlen. Han solgte kro og købmandsbutik i 1869 og blev gårdejer. ”Da Ellen gik ned, gik Jens Lassen med” lød den lokale fortælling om den sidste skudehandler i Tversted.
Skudehandlen ophører
Op gennem 1800-tallet fik skuderne konkurrence fra større skibe. Efterhånden udvikledes større havneanlæg og bedre infrastruktur, og i begyndelsen af 1900-tallet ophørte skudehandlen mellem Norge og Jylland.
Hør mere om …………..
Masser af fortællinger der venter
Klik på fortællingen for at læse mere