Tversted Klitplantage

Nordjyllands ældste plantage og et yndet udflugtsmål.

Tversted Klitplantage

Nordjyllands ældste plantage og et yndet udflugtsmål.

Klik for større billede

Nordjyllands ældste plantage

Tversted Klitplantage er Nordjyllands ældste plantage. De første træer blev plantet i 1858, blandt andet for at begrænse sandflugt, der i mange år havde været et stort problem. Før da lå området som vilde klitter, hvor de omkringliggende gårde lod deres få græsse. Landskabet har lignet de åbne landskaber, der stadig findes omkring Østerklit.

Ca. 1.400 tønder plantage

Plantagen var i første omgang 600 tønder land, men er siden udvidet til mere end det dobbelte (ca. 1.400 tønder land). I 1858 blev her plantet 2.000 hvidgran. Allerede i finansåret 1860/61 blev der plantet over 400.000 planter. Den ældste del af plantagen er ved Hvarrebakke lige nord for plantørboligen – vest for dér hvor Tverstedsøerne er i dag. Plantagens første plantør var P.C. Weirum, og anlæggelsen af plantagen skete under tilsyn af kammerherre H.C. Riegel.

Et rigt udvalg af træsorter

De første par år var det mest nåletræer som hvidgran, østrigsk fyr, bjergfyr og ædelgran, der blev plantet, men også en del forskellige løvtræer – bl.a. vild kirsebær. Enkelte af hvid- og ædelgran fra de første generationer stod i mere end 100 år. Siden er plantagen blevet mere varieret – her er i dag også blandt andet sitkagran og skovfyr, ligesom her er flere løvtræer – blandt andet bøg, eg og birk. De mange forskellige træsorter giver Tversted Klitplantage karakter af en egentlig skov og giver et varieret landskab.

Lokale vej- og stednavne

Mange af vej- og stednavnene i Tversted Klitplantage stammer fra lokale beboere og steder. Tranevej fører til gården Trane Klit. Lysvejen – der oprindeligt hed Lysledningsvejen – var dér hvor el-ledningen til plantørboligen gik. Johns Christensens Vej er opkaldt efter den arbejdsmand, der har ryddet og planeret vejen. Og Laurits Møllers Vej har sit navn, fordi den går, hvor gårdmand Laurits Møllers mark blev købt og inddraget i plantagen i 1938. Børglumsvej har sit navn, fordi det var dén vej, plantør Weirum skulle, når han besøgte lærer Børglum for at spille l’hombre.